Anonymous: Hej. Sidder her i den anden ende af landet og får virkelig ondt i hjertet over dit seneste indlæg.. Ville ønske jeg kunne gøre noget, men kan vist ikke så meget andet end at skrive her, at du ikke må gøre noget dumt... Tænker på dig!! Der findes mennesker i verden, der ligesom din bedste veninde, ville kunne være der 100 % for dig !!! Please

tak for din søde besked! har først læst nu, men det hele gik alt sammen og jeg fik sovet ud og har ryddet lidt op i dag og sådan

Anonymous: Hvad er det bedste, der kunne ske for dig for tiden (drømmescenarie)?

årh, dejligt spørgsmål!
lige nu ville det nok være at finde en 1 eller 2-værelses lejlighed i århus med louis, hvor det også var tilladt at holde kat. gerne sådan en gammel, nyrenoveret en af slagsen, hvor louis kunne få plads til at fordybe sig i sit studie og jeg kunne starte på en ny skole og få et nyt liv og ellers bare rende rundt i århus gader og sidde på diverse billige caféer med min lille sorte bog og den kuglepen jeg fik tilsendt af min gamle roomie. 
altså drømmen er virkelig at gå i seng ved siden af min søde kæreste hver aften og vågne op ved siden af ham om morgenen, men det kommer ikke til at ske. 

my roommate is having a conversation with her dad about vaginal discharge

Anonymous: Hvad er der galt? :(

hmm okay sagen er den:
har kæmpet med daglige selvmordstanker i 7 år og der er sket et eller andet i mig som gør at lysten til at dø er vokset markant inden for det seneste år og virkelig nærmest er eksploderet inde for den seneste måned.
jeg har formået at skubbe næsten alle mine venner væk fra mig, nogle var EKSTREMT giftige for mig mens andre bare… skulle væk. min allerbedste veninde er flyttet til norge og hun er det eneste menneske der ALTID er der for mig, seriøst altid. hun er som en søster for mig. jeg har været den største nar overfor hende og alligevel er hun der uanset hvad. nu er hun i et andet land og jeg ved ikke engang om hun har fået nyt telefonnummer, for jeg har ikke taget kontakt til hende.
det eneste menneske jeg oprigtigt elsker er nok min kæreste og han flytter til århus lige om lidt. han har i forvejen et liv udover at være sammen med mig og det har jeg svært ved at acceptere. 
min medicin hjælper ikke, men gør tilgengæld at jeg tager på, hvilket har resulteret i en vægtøgning på 10+kg + et hav af strækmærker. fedt. men mine læger vil ikke have mig af medicinen fordi jeg er for ustabil.
jeg er lige flyttet hjemmefra og jeg er derfor tilknyttet et helt nyt hospital, hvor jeg før i tiden var vant til bispebjerg om natten og frb inden 22 hvis tingene gik galt. nu skal jeg ud på lars tyndskidsmarker i fucking glostrup for at FÅ EN SNAK med en læge, som højst sandsynligt propper mig på et dobbeltværelse med en anden psycho og dernæst drugger mig med oxazepam for at holde styr på mig.
min kæreste kan ikke komme herud fordi “han skal rydde op på sit værelse og til frisøren i morgen”. Der går en bus fra ham LIGE herud, men nej. 

fik så en besked fra en ven om at jeg bare kunne ringe til ham, og jeg bad så om hans hjælp “men der er for langt” ud til mig og desuden skal han på arbejde i morgen. vil egentlig bare gerne følges på hospitalet så jeg ikke bliver voldtaget på vejen derud på nordre ringvej i lorteglostrup, men ingen gider mig og min mor sover og min far svarer ALDRIG.
mine to bedste venner i klassen har røvrendt mig og jeg er så tæt på at gå amok. hvis jeg havde en pistol ved jeg ikke om jeg havde skudt folk eller bare mig selv. og jeg sidder og kigger på garderobestangen og undrer mig over om den ville kunne holde til min vægt hvs jeg hang mig selv i den, men hvad så med katten??? jeg har alligevel ikke balls til at hænge mig selv, for jeg fortryder altid i sidste sekund, og HVORFOR?? til ingen verdens nytte.
jeg elsker også min familie, men de er så vant til at jeg er som jeg er og jeg tror ærligt talt de ville opnå en form for fred hvis jeg endelig døde, for så ville de slippe for truslerne, forsøgene og indlæggelserne.

sagen er den at jeg er helt alene lige nu og selvom jeg rækker ud efter hjælp er der ingen der vil hjælpe mig, heller ikke folk med bil som kunne køre mig på hospitalet.
jeg har lige spurgt en fyr JEG HAR MØDT EN GANG om han vil herud, blot for ikke at være alene og jeg ved han kun kommer herud i håbet om at få sex, hvilket han ikke får medmindre han voldtager mig.
alt i alt er jeg bare sick and tired og jeg føler mig ikke hjemme, hverken her, hos min mor eller i mn egen krop. føler mig kun hel når min kæreste er sammen med mig, men det GIDER HAN JO IKKE

use your eyes - only to look at me
use your mouth - only to kiss my lips

overvejer at tage på hospitalet før der sker noget dumt, men det hospital jeg hører til nu har 2 mandsværelser og jeg er i forvejen pisse bange for mennesker og det går jo ikke hvis jeg skal være bange for at blive voldtaget eller slået ihjel når jeg har brug for hjælp. hvad FUCK skal jeg gøre 

jeg har den VÆRSTE fornemmelse og hver gang jeg har det sker der noget dårligt

"If you can see a future without me and that doesn’t break your heart then we’re not doing what I thought we were doing here."

That 70’s Show (via temperare-te)

(via skrigen)

Anonymous: how is life

it’s the beginning of the end

vintagesalt:

American History X (1998)
theme